Kilden - i marker og i lunde Lyrics & Tabs by Svartsot
Kilden - i marker og i lunde
guitar chords lyrics
kom vakre, mø, og pløj med mig
og lystig var hin bonde
for jeg må så min sæd idag
i marker og i lunde
kom vakre, mø, og pløj med mig
og lystig var hin bonde
for jeg må så min sæd idag
i marker og i lunde
kom vakre, mø, og pløj med mig
og lystig var hin bonde
for jeg må så min sæd idag
i marker og i lunde
både is og sne var smeltet den længe ventede tø
og vår ånded´ lunt så vinteren måtte dø
atter kunne godt folk nyde godt af jordens grøde
og sled ude i markerne fra gry til aftenrøde
der bygged´did en bonde en ful og syndig mand
en holden mand var han han ejed´ meget land
der var en pige på gården en skønhed uden lige
og lige så smuk hun var, så from var den pige
kom vakre, mø, og pløj med mig
og lystig var hin bonde
for jeg må så min sæd idag
i marker og i lunde
kom blot for mig dit unge liv
og lysten var hin bonde
for jeg vil så min sød idag
i marker og i lunde
imarker og i lunde
uafbrudt hun gjorde sin gerning fra årle morgen til mørkefald
og da dagen var til ende gemte hun sig på staldens hjald
uafbrudt han vogtede over alt det som pigen gjorde
og drømt´ om det han vil gøre var hun blot en tarv´lig hore
kom med mig min fagre mø forårsgrøn er græssets lød
den første fure må nu pløjes sæden må i jorden skød
vejrliget er så mildt nu thi solen kroner himlens blå
ej har du brug for kjortler vinden er ej længer´rå
du er såre fin det har jeg jo set
og du ku´ være min dronning skønt jeg er din herre
ingen behøves vide hvad der er sket
jeg kender et lønligt sted hvor vi kan være
jeg ved du har begloet mig det har jeg jo set
jeg er såre ung og gud er min herre
min dyd er mig kær jeg vil ej blive forledt
jeg vil heller´dø end miste min ære
til dig
hans længsel var blev vækket eh vill´han benægtes
han kasted´hend´til jorden og trængt ind imens hun fægted´
hans vrede blev vækket han tog hend´ mens hun skreg
hun ku´ikke standse hans stød hans vilde leg
rolig din mær tag det som den tæve du er
jeg befrier dig for for lænkerne af din fromheds usle skær
jeg ta´r dig når jeg lyster thi du ejes af mig
din gud kan ej hør´dig vel ringe han angter dig
